søndag den 29. juli 2012

Caroline bager kanelbrød

Da jeg lavede kanelbrødet forleden var Caroline med i køkkenet, hun ELSKER at få lov at være med, så vi prøver så vidt muligt at have hende med hver dag :)


SÅ fin en kanelbolle fik hun bagt ;)
Og den smagte godt :D

søndag den 22. juli 2012

Kanelbrød

Jeg fik lige pludselig lyst til kanelbrød, og så måtte jeg jo på jagt efter en god opskrift :D Det endte med den her opskrift :)

Jeg ændrede den dog lidt, da gær var udsolgt (hvordan kan man have udsolgt af GÆR?!), så jeg måtte bruge tørgær, jeg løb tør for almindelig sukker og jeg havde noget græsk yoghurt som skulle bruges :P Derudover var min køkkenvægt løbet tør for batteri, så jeg har lavet den på øjemål/dl. mål, men det gik nu fint nok alligevel ;)

Her er opskriften som jeg lavede den:

Dej
350 g mel + mel til udruldning
50 g sukker
1 vaniljestang - kornene
1 pose tørgær
60 g smør
85 ml mælk eller fløde.
2 spsk græsk yoghurt
2 æg


Rør mel, sukker, vanillesukker og tørgær sammen i en skål. Smelt smør med mælken og tilsæt den græske yoghurt. Rør smørblandingen i melblandingen, pisk let de to æg sammen og rør dem i dejen. 
Lad den hæve i 1 time.

Imens laves fyldet:
Fyld
100 g sukker
100 g brun farin
100 g blød smør
40 g sirup
Kanel til det passer din smag 
Det hele røres sammen i en skål. Tilsæt evt. lidt kardemomme også.

 Efter 1 time skulle den gerne være hævet i hvert fald til dobbelt størrelse
Ælt dejen godt på bordet med mel indtil den er til at have med at gøre. Rul den så ud og smør fyldet på.
Den kan rulles/foldes sammen som man vil. Jeg rullede fra begge sider og lagde dem så op i mine forme. Der klippede jeg ned i dem med en saks og prøvede så at lave takkerne lidt forskudte. Jeg synes ikke det var særlig nemt, da dejen er ret blød.
Drys evt. med perlesukker og lad så hæve til dejen når toppen af formen.



Bages ved 200 grader i 55 minutter. Læg staniol over i de sidste 40 min.





Og MUMS det er godt ! Især med smør på ;)



fredag den 20. juli 2012

Jordbærdrøm

Den anden kage jeg lavede til min fødselsdag var en Jordbærdrøm. Jeg lavede den dog i en rund springform i stedet for at skære den i firkanter, og så kom jeg lidt ribsgele på toppen ;)
Jeg glemte at tage billeder af den, så det er billeder der er taget dagen efter :P


Jeg var liiidt skuffet over den. Synes selve kagen var lidt tør og at moussen smagte for lidt af jordbær. Men det kan jo være at jeg har lavet noget forkert ;)

torsdag den 19. juli 2012

Blåbærdrøm

Jeg havde fødselsdag i tirsdags. 23 år blev jeg ;)
Jeg holdt min fødselsdag i søndags og det var meget stille og roligt, "bare" mine forældre og bedsteforældre.
Jeg havde lavet to slags kager og min søde mor havde bagt boller :D

Den ene kage var Blomsterbergs Blåbærdrøm, som jeg fandt i hendes kogebog (bagbog?) "Søde Sager".

Her er opskriften som jeg lavede den:



Blåbær sylt:
200 g. blåbær
100 g. sukker
Saft fra ½ citron
1 stk. vaniljestang

Hvid creme:
½ l. piskefløde
4 bl. husblas
150 g. hvid chokolade
+ alt blåbær sylt

Chokoladebund:
175 g. smør
1 dl. fløde
300 g. sukker
1 stk. vaniljestang
4 stk. æg
200 g. hvedemel
75 g. god kakao
1 tsk. bagepulver
+ en anelse kakao til anretningen

Blåbær sylt:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Mas kornene med en anelse af sukkeret sammen på bordet med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, citronsaft og blåbær småkoger uden låg ca. 15 minutter og gryden tages af varmen. Den tomme vaniljestang tages op og sylten blendes kort med en stavblender. Afkøles helt i køleskab, minimum 2 timer, eller gerne til næste dag…

Hvid creme:
Husblassen lægges i blød i koldt vand i 10 min. Fløden varmes i en lille gryde til ca. 80 grader.
Imens hakkes chokoladen fint og kommes op i en skål. Halvdelen af den varme fløde hældes over den hakkede, hvide chokolade og der røres godt med en ske eller en dejskraber til chokoladen næsten er smeltet og massen er skinnende blank. Tilsæt resten af den varme fløde og rør igen. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i, mens der røres igen. Passér cremen gennem en sigte.
Tildækkes med film og afkøles helt i køleskab minimum 2 timer eller gerne til næste dag.

Chokoladebund:
Smør og fløde smeltes i en lille gryde. Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med en paletkniv, således at kornene skilles ad.
Vaniljesukker, sukker og æggene piskes til tyk æggesnaps. Hvedemel, kakao og bagepulver blandes sammen og sigtes op i den tykke "snaps". Vend forsigtigt rundt. Tilsæt det smeltede smør-fløde mens der stadig vendes forsigtigt i dejen.

Dejen fordeles jævnt i formen/formene. Bages ved 175 grader til den har sat sig og giver efter ved let tryk, ca. 35 - 40 minutter. (Mine små kager skulle kun have 17 min.) Placér den/de bagte, kolde bund(e) på det fad, den7de skal serveres på.

Anretning:
Den helt kolde hvide creme piskes let med en håndmikser. Den helt kolde blåbær sylt vendes i til blåbærcremen er ensartet. Blåbærcremen kommes op i en sprøjtepose med en stor glat tyl i og sprøjtes ud i "bomber" på chokolade bunden. Lad endelig "bomberne", hænge let sammen.
Kagen stilles kort i fryseren eller et par timer i køleskab, inden kakao sigtes over og inden udskæring samt servering.


torsdag den 12. juli 2012

Lækker fisk

Vi forsøger at få fisk mindst en gang om ugen (;
Forleden blev det rødspættefileter vendt i grahamsmel og stegt på panden, hjemmelavede ovn-fritter, gulerodsstave og ærtepure i stedet for remoulade.. Dét var godt! ;D

søndag den 8. juli 2012

Caroline støvsuger


Caroline elsker støvsugeren! Det har hun faktisk altid gjort :b Men det er først her på det sidste at hun har fundet ud af at bruge den rigtigt - Før var den kun til at sidde på ;)
Jeg kan desværre ikke finde ud af at videoen, så I må tilte hovedet (eller computeren)

torsdag den 5. juli 2012

Muffins med Polly

Jeg bagte igår chokolademuffins. Det var meningen at der skulle have været hakket chokolade i, men det havde vi ikke, så det blev til Polly i stedet :)

Her er opskriften som jeg lavede den:
100 g blødt smør
225 g sukker
2 æg
1½ dl yoghurt
7 spsk mælk
200 g mel
75 g kakao
1 tsk natron
Ca. ½ pose Pollys
Fremgangsmåde: Rør sukker og smør så det bliver luftigt. Pisk æg, yoghurt og mælk i til det er rørt godt sammen. Sigt mel, natron og kakao i dejen og rør polly i. (Jeg havde hakket mine polly, men en anden gang vil jeg lade dem være hele)
Fordel dejen i ca. 24 muffinsforme og bag ved 200 grader i 15-20 minutter.




onsdag den 4. juli 2012

Lækker mad i sommerhuset

.. Ja , det fik vi :D Hehe
Vil lige dele det til lidt inspiration ;)
Amerikanske pandekager :D I nogle af dem havde jeg lagt små klatter af nutella - det var godt ;)

Grillet nakkefilet med grillede champignons, hvidløgsflüte og flødekartofler. Mmmh..

Karsten lavede lagkage efter at have fablet om den i flere uger :P 
Der er makroner, nutella, kagecreme og friske jordbær i. Udenpå er det flødeskum med nutella i ;)

mandag den 2. juli 2012

Sommerland Sjælland

Vi var i Sommerland Sjælland i lørdags sammen med kærestens 4 brødre.
Vi havde en rigtig hyggelig tur med kun få regndryp :) Der var ikke særlig mange derinde, så det var helt perfekt :)
Caroline ELSKEDE mini-legeland med små karruseller osv., desværre var vi deroppe mens de andre var i badeland , så der var ikke nogen til at tage billeder af os :b
Men her er lige lidt fra turen alligevel :D




Caroline i sin første forlystelse. Kan ikke huske hvad den hed, men man "sejlede" rundt i noget "natur" ;)